Levering af varen

Forskellige muligheder for levering/afhentning af varen i auktionshuset:


1: Forsendelse med post
Du kan vælge at få mindre varer, der opfylder visse størrelses- og vægtkrav tilsendt med posten. Læs mere her.

2: Selv afhente varen i auktionshuset eller transport med uafhængigt transportfirma
Du kan vælge selv at hente varen eller give en anden fuldmagt til at gøre det på dine vegne, herunder en anden transportør end vi tilbyder. Afhentes varen af dig, skal du huske at medbringe købskvittering samt billed-ID (pas eller kørekort). Sender du en anden på dine vegne, skal vedkommende udover købskvittering og eget ID også medbringe kopi af dit ID samt en skriftlig fuldmagt. Se åbningstider og adresser for det auktionshus, hvor du har købt varen. Vær venligst opmærksom på, at du selv skal stå for håndtering af varen ved udlevering.

Transport kan købes samtidig med, at du betaler for en vare. Hvis du bestiller transport gennem Auktionshuset.com, skal du kontakte det pågældende auktionshus, hvor du har købt din vare, for at bestille transport gennem Blue Logistics Group. Har du bestilt et andet transportfirma til afhentning af din vare, skal du huske at informere det auktionshus, hvor varen befinder sig, pr. e-mail

Valg af leveringsmetode har betydning for, om du får omkostningerne for levering retur ved fortrydelse
Leveringsomkostninger ved en fortrudt vare bliver kun refunderet, hvis du har bestilt leveringen gennem Auktionshuset.com. Omkostninger til returnering er for egen regning. Vær endvidere opmærksom på, at det til enhver tid påhviler dig at betale returfragten fra dig til Auktionshuset.com ved fortrydelse. Ved valget af løsning 1 og 2 overgår risikoen for varen til dig, når varen er leveret. Ved valget af løsning 3 overgår risikoen for varen til dig ved udleveringen fra Auktionshuset.com.

Læs mere om fortrydelsesret.

Ansvar ved forsendelse og transport
Alle pakkeforsendelser, som du betaler for hos Auktionshuset.com, er dækket af værdiforsikring. Dog kan der ved varer med en værdi på over DKK 250.000 komme tillæg for yderligere forsikring. Såfremt en vare bliver beskadiget eller bortkommer under forsendelsen, skal du kontakte det auktionshus, hvor du har købt varen.

Såfremt du har betalt et transportfirma for at levere din vare og der sker skader under transporten eller varen bortkommer, skal du rette henvendelse direkte til det pågældende transportfirma. Vi opfordrer dig til at gøre dig bekendt med transportfirmaets gældende fragt- og leveringsbetingelser.

Som kunde skal du altid huske at tjekke din vare, inden du kvitterer for modtagelse fra transportselskabet. Underskrives modtagelsesformularen, inden du har besigtiget varen, mister du muligheden for at klage til transportøren såfremt varen efterfølgende konstateres beskadiget i transporten. Auktionshuset.com ønsker altid at assistere vores kunder bedst muligt, men da vi ikke forestår transporten, har vi desværre ingen mulighed for at hjælpe dig i en eventuel tvist med transportselskabet. Derfor opfordrer vi dig som nævnt til at besigtige varen, inden du kvitterer for modtagelsen.

Told og importmoms
Bemærk, at der gælder særlige regler ved import af varer over EU's grænser. En køber fra et EU land (fx Danmark eller Sverige) vil blive pålagt udgifter til told og importmoms ved import af varer købt i et land uden for EU (fx Norge). Det samme gælder, hvis en kunde i et land uden for EU køber en vare i et land inden for EU. Læs mere...  

Ved køb af en vare, der krydser EU's grænse, beregnes der moms efter reglerne i købsvilkårene. Ønsker du at søge momsen refunderet, sker dette ved henvendelse til de lokale skattemyndigheder i det land, hvor du har købt varen. Udgiften til told og importmoms beregnes af de lokale toldmyndigheder på baggrund af hammerslag, fragt, forsikring etc.

Særligt om våben, der kræver våbentilladelse
Våben skal afhentes personligt mod fremvisning af behørig våbentilladelse eller transporteres med et transportfirma, som er godkendt til at fragte våben. Behørig våbentilladelse skal altid fremvises. 

Har du ikke bopæl i Danmark, må du ikke selv udføre våbnet af Danmark, eftersom du ikke har tilladelse til at besidde våbnet i Danmark. Våbnet skal da sendes til dit hjemland med en transportør, der lovligt kan transportere våbnet.

Ofte stillede spørgsmål
Jeg har aftalt transport af min købte og betalte vare, men nu er der gået noget tid, og jeg har endnu ikke modtaget den, hvorfor?
Kontakt din transportpartner med det ordrenummer, som du har fået ved bestilling af transport. De kan prøve at spore varen for dig.
Hvorfor sendes våben ikke med posten?

Våben sendes ikke med posten, fordi det er ulovligt at postforsende våben eller blankvåben, som kræver behørig tilladelse. Nogle transportfirmaer har tilladelse til at transportere våben, herunder vores transportpartner. Du er velkommen til at kontakte det pågældende auktionshuset.com auktionshus for nærmere information.

Bemærk venligst: Har du ikke bopæl i Danmark, må du ikke selv udføre våbnet af Danmark, eftersom du ikke har tilladelse til at besidde våbnet i Danmark. Våbnet skal da sendes til dit hjemland med en transportør, der lovligt kan transportere våbnet.

Hvem anbefaler I som transportfirma?
Læs mere herom under Levering