logo

Vurdering

Vi giver gerne en gratis og uforpligtende vurdering af effekter du overvejer at sælge. Vi vurderer og sælger både enkeltgenstande og hele indbo.

Vores eksperter har mange års erfaring i branchen og giver dig en kompetent og professionel vurdering af og rådgivning om salg af kunst, møbler, antikviteter, sølv, smykker mv. samt mønter og frimærker.

Vi påtager os også gerne vurdering af hele indbo, i forbindelse med f.eks. dødsboer og bodeling. Her er det vigtig at kende den reelle værdi af de genstande, der skal fordeles mellem arvinger eller sælges. Auktionshusets medarbejdere har mange års erfaring med sådanne opgaver og ved at inddrage vores ekspertise, er du sikker på en kompetent og realistisk prissættelse.

Vi kan sælge udvalgte genstande eller påtage os at stå for en komplet afvikling og rydning alt efter behov.

Vi holder netauktioner hver uge året rundt og tager løbende mod indleveringer. Desuden holder vi cirka fire årlige Kvalitetsauktioner her i huset med udvalgte effekter.

Laurits Tuxen (1853-1927):
En gruppe børn siddende i græsset. 20 x 29 cm. Hammerslag 26.000 kr.

Vurdering via mail, hos os eller hjemme hos dig

Vi har åbent for vurdering i Auktionshuset hverdage mellem 9 og 16:30, hvor der for det meste er en ekspert tilstede. Kontakt os også gerne og aftal et tidspunkt der passer.

Vurderinger kan i mange tilfælde også efter forudgående aftale foretages hos dig. Kontakt os gerne for aftale om besøg.

Vi tilbyder tillige en uforpligtende og vederlagsfri vurderingsservice via mail.

Send os en beskrivelse og ét eller flere tydelige fotos af de genstande som ønskes vurderet, og vi vil hurtigst muligt vende tilbage med en vurdering.

Bruno Mathsson (1907-1988)/Dux:
Et par hvilestole i lyst læder, model Eva. Hammerslag 10.000 kr.



Du er også velkommen til at ringe eller skrive direkte til en af vores vurderingseksperter.

AUKTIONSHUSET A/S • Ved Klædebo 17 • DK-2970 Hørsholm • Telefon +45 4576 7080
Copyright © 2021 AUKTIONSHUSET. Alle rettigheder reserveret.

Om cookies


facebook
Følg os på Facebook
         instagram
Følg os på Instagram