logo

Velkommen til sensommerauktion

Peter Martensen (f. 1953): "Blinde malere finder altid sig selv"
Olie på lærred. 64 x 50 cm. Sign. på bagsiden Peter Martensen 1979.
Proveniens: Erhvervet Galerie Gerly 1991, kvittering herfra medfølger.
Vurdering 15.000-20.000 kr.


Bernt Petersen (1937-2017) for Wørts Møbelsnedkeri: Et par skamler i Rio-palisander, 1960'erne
Stel af massiv Rio-palisander, sæder med fransk flet. H. 41, B. 45, D. 45 cm.
Fremstillet hos Wørts Møbelsnedkeri, ca. 1960.
Vurdering 40.000 kr.


Michael Kvium (1955): "Think bigger", 2003 - Skulptur af mørkpatineret bronze
Sign. MK, 2003 - 7/8. L. 59. B. 20. H. 11 cm. Sokkel H. 100. B. 20. D. 59 cm medfølger.
Proveniens: Galerie Franz Pedersen, Horsens.
Vurdering 150.000-200.000 kr.

Vi ser frem til at byde velkommen på eftersynet til årets september auktion.

På auktionen kan vi præsentere et flot katalog med udvalgte designermøbler, ældre og moderne kunst, keramik, smykker og samlerobjekter af forskellig slags.

Finn Juhls smukke og eftertragtede armstole model NV-46 og Wegners kaminstol såvel som en Bamsestol med skammel springer i øjnene, og derudover byder auktionen på et stort udvalg af ældre PH lamper både pendler og bordlamper, lamper af Svend Aage Holm Sørensen, Hans Agne Jakobsen og Vilhelm Lauritzen.

Skulpturer får en stadig større plads i kunstsamlingerne og vi kan både byde på Kvium, Poul Isbak og Sven Dalsgaard. Fremhæves må også Hans Scherfigs maleri af et næsehorn på savannen, Peter Martensens allegori over kunstneren og en Grand Danois tilskrevet Helga Ancher.

Kom og besøg os og se hele udvalget, eftersynet åbner søndag 18. september kl. 12. Alle er velkommen til auktion 22 september. Det fulde katalog offentliggøres ca. 14 dage før auktionen.

På glædeligt gensyn i Hørsholm.

Auktion 296 torsdag 22. september 2022 kl. 17.00

Eftersyn:
Søndag d. 18. september kl. 12 – 15
Mandag d. 19. september kl. 10 – 17
Tirsdag d. 20. september kl. 10 – 17
Onsdag d. 21. september kl. 10 – 17
Torsdag d. 22. september kl. 10 - 12

· Hent pdf-katalog her

· Se hele kataloget her

· Byd på auktionen her

AUKTIONSHUSET A/S • Ved Klædebo 17 • DK-2970 Hørsholm • Telefon +45 4576 7080
Copyright © 2021 AUKTIONSHUSET. Alle rettigheder reserveret.

Om cookies

facebook
Følg os på Facebook
         instagram
Følg os på Instagram