logo

SOMMERAUKTION med svungne linjer og cool neon

Hans Olsen (1919-1992): To-personers skalsofa samt par skalstole. Vurdering dkk 20.000-25.000.

Hans Hansen: Vase af sterlingsølv. H 9,5 cm. Vurdering dkk 3.000

Jesper Christiansen (f. 1955): "Rival". Olie på lærred. På bagsiden betegnet og signeret "RIVAL MALERI" (BLITZ, FOCUS, BLITZ) Jesper Christensen april/maj 1997. 90 x 70 cm. Vurdering dkk 20.000-25.000

Den 17. juni holder vi årets sommerauktion med masser af spændende kunst, møbler, design og sølv.

Blandet andet tre store bemalede fotocollager af Sergei Sviatchenko og et tidligt, kubistisk inspireret maleri af Wilhelm Freddie. Sven Dalsgaard står for det surrealistiske med maleriet "Om formiddagen, aftenen før havde jeg besøg af en gammel bekendt" og vi kan også byde på et af Gun Gordillos cool neonrelieffer. I den klassiske afdeling er der skønne stemninger fra Bornholm og Faaborg af Mogens Hertz og Fritz Syberg og tidlig morgentåge over Geddevasemosen fanget af Adolph Larsen i 1919.

Dansk design og le Corbusier.

Der er masser af lækre møbler på auktionen; le Corbusiers LC2 sofa og et par flotte funkis sofaer i brunt læder fra italienske Bastex. Dansk design af Poul Kjærholm, både foldetaburetterne med propelformede ben og et par PK9 stole med rødt læder, Hans Olsens sofa sæt af formbøjet træ med de flot svungne linjer, Wegners klaverskammel og en tidlig udgave af Hjertestolen samt Bernt Pedersens smukke egyptisk inspirerede taburet af palisander er noget af det, vi kan friste med.

Eftersyn og auktion

Eftersynet er åbent fra d. 13. juni og der er fri adgang.

Auktion

Torsdag d. 17. juni kl. 17

Eftersyn

Søndag d. 13. juni kl. 12-15
Mandag d. 14. juni kl. 10-17
Tirsdag d. 15. juni kl. 10-17
Onsdag d. 16. juni kl. 10-17
Torsdag d. 17. juni kl. 10-12

Vi glæder os til at se jer.


· Hent pdf-katalog her

· Se hele kataloget her

· Byd på auktionen her

AUKTIONSHUSET A/S • Ved Klædebo 17 • DK-2970 Hørsholm • Telefon +45 4576 7080
Copyright © 2021 AUKTIONSHUSET. Alle rettigheder reserveret.

Om cookies


facebook
Følg os på Facebook
         instagram
Følg os på Instagram