Velkommen til Kvalitetsauktion

Det er os en glæde at byde velkommen til forårets kvalitetsauktion, denne gange i en lidt anderledes form. Det bliver nemlig en aftenauktion – torsdag d. 2. marts – hvor vi byder velkommen til nogle timers auktion med udvalgte effekter.

Auktionen byder som altid på møbler, sølv, smykker, kunst og selvfølgelig de kuriositeter af forskellig slags, som man kun finder på auktion. På auktionen findes et bredt udvalg af malerier blandt andet en fin lille samling af den folkekære Henry Heerup, et par spektakulære malerier af Carl Locher samt nogle fine modernistiske værker af blandt andre Erik Hoppe og William Scharff.

Blandt de moderne møbler kan Nanna Ditzels eftertragtede skrivebord i teak og Børge Mogensens jagtbord fremhæves. Desuden et meget fint skønvirke skrivebord og tilhørende stol og blandt antikviteterne et utrolig flot, rigt udskåret renæssance alterskab.

Interessen for Bjørn Wiinblad er stor i øjeblikket og på auktionen findes flere spændende unika. Nævnes skal også en fantastisk bronzemonteret vase med blå krystalglasur af Søren Berg for den Kongelige Porcelænsfabrik.

Se hele kataloget på nettet fra ca. 10 dage før auktionen, hvor der også kan lægges bud helt op til auktionen. Alle er selvsagt også meget velkomne i Auktionshuset, hvor alle herlighederne er udstillet i eftersynsperioden – se tider herunder.

Rigtig god fornøjelse.


Eftersyn
søndag d. 26. februar kl. 12-16
mandag d. 27. februar kl. 10-17
tirsdag d. 28. februar kl. 10-17
onsdag d. 1. marts kl. 10-19
torsdag d. 2. marts kl. 10-12

Bemærk der er ikke eftersyn torsdag efter kl. 12.00


Auktion torsdag d. 2. marts kl. 18.00


Se kataloget og byd her

Download katalog

AUKTIONSHUSET A/S • Ved Klædebo 17 • DK-2970 Hørsholm • Telefon +45 4576 7080
Copyright © 2015, 2016, 2017 AUKTIONSHUSET. Alle rettigheder reserveret.