Hvordan byder jeg?

Traditionelle auktioner 

For at kunne byde på en auktion, skal du venligst registrere dig som kunde i Auktionshuset. Er du endnu ikke registreret, kan du nemt oprette en konto. Modtager du imidlertid besked om, at en kunde med din email-adresse allerede er oprettet, er du i forvejen kunde i Auktionshuset. Brug funktionen "Glemt Password", derefter vil kundenummer samt password blive fremsendt til din email-adresse.

For at deltage i auktionen i salen skal du have et bydenummer, det udleveres i Auktionshuset. Bydenummeret er forbundet til dit kundenummer i Auktionshuset.

Kan du ikke være til stede under selve auktionen, kan du indgive et forhåndsbud (kommissionsbud). Forhåndsbud kan afgives via internettet eller i Auktionshuset. Forhåndsbud afgivet på internettet kan forhøjes indtil det meddelte tidspunkt, som regel et par timer inden auktionsstart. Dit forhåndsbud bliver varetaget af Auktionshusets personale under selve auktionen. Du skal være opmærksom på, at det egentlige salg først sker når auktionarius har slået med hammeren.

Live Bidding: Medmindre andet er meddelt, kan du deltage i auktionen og afgive live bud fra din pc under selve auktionen. På din skærm kan du følge auktionen og lægge live bud. Du skal være oprettet som kunde for at kunne deltage i Live Bidding.

De bud du afgiver på traditionel auktion er bindende, hvad enten du afgiver dem via pc, kommission eller i salen.

Netauktioner 

For at kunne byde på en netauktion, skal du venligst registrere dig som kunde i Auktionshuset. Er du endnu ikke registreret, kan du nemt oprette en konto. Modtager du imidlertid besked om, at en kunde med din email-adresse allerede er oprettet, er du i forvejen kunde i Auktionshuset. Brug funktionen "Glemt Password", derefter vil kundenummer samt password blive fremsendt til din email-adresse.

Så snart du er registreret, er du klar til at byde. Auktionssystemet varetager dine bud og du kan løbende følge med i auktionen. Du får besked om resultatet straks efter computerens hammerslag. Bliver du overbudt, får du automatisk en email med besked og en sms, hvis du har angivet dit mobilnummer i dine kontooplysninger.

Netauktioner er underkastet reglerne for fjernsalg, hvilket ikke er tilfældet for traditionelle auktioner.


Kontakt venligst Auktionshuset for yderligere information.

AUKTIONSHUSET A/S • Ved Klædebo 17 • DK-2970 Hørsholm • Telefon +45 4576 7080
Copyright © 2015 AUKTIONSHUSET. Alle rettigheder reserveret.